Min krydder snaps
Et site om livets snaps
Show MenuHide Menu

Bøgetræet

december 24, 2013

Det store bøgetræ i kanten af vores indkørsel må have en hel del år på bagen, for det var allerede, da vi købte huset for 26 år siden, meget stort. Og nu er det tilsyneladende blevet så gammelt, at vi ikke kan regne med, at det kan klare en voldsom efterårsstorm.

Så det skal under alle omstændigheder fældes, for hvis det vælter i en storm med vestenvind, som jo herhjemme er det mest almindelige, så vil det ramme en del af huset og helt sikkert skabe ødelæggelser.

Derfor har jeg nu aftalt med et professionelt firma indenfor skovservice, at de skal komme og fælde træet. Ejeren af firmaet – der vist kun ham selv – var ude i går for at se nærmere på forholdene, og vi aftalte, at han skal skære træet op i længder til brændestykker, for så får jeg mig en dejlig masse bøg brænde til vores brændeovn.

Selv om det selvfølgelig skal kløves og derefter ligge og tørre et års tid, glæder jeg mig nu alligevel til at få et godt lager af rigtigt brænde. Vi bruger ikke brændeovnen hver dag, så jeg regner med, at det store bøgetræ kan give brænde nok til et par sæsoner. Og ellers kan jeg jo købe brænde her også.

Når man mest har brændeovnen med det formål at skabe hygge i stuen, er det nu mere charmerende med rigtige brændeknuder fremfor at fyre med for eksempel briketter af hårdt sammenpresset træflis, som vi af og til har gjort. Bevares, de giver både varme og synlig ild, men det er nu ikke det samme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *