Min krydder snaps
Et site om livets snaps
Show MenuHide Menu

Elsker det skønne forår og alle planterne

april 24, 2013

Endelig forsvandt sneen og det er som om vinterdækkene på bilen er blevet gjort lidt til skamme. Nu skinner solen og huset er lunt om morgenen når man vågner – også selvom oliefyret endelig er slukket efter en hård vinter med alt for stort forbrug af olie til at varme huset op. En af de helt store glæder, jeg har når vi er ved denne tid på året er at gå lidt rundt og lure på hvad der skal laves snaps af i naturet. Jeg har jo efterhånden lavet snaps af mange ting – men en lille snaps, som jeg manglede og som er hurtig at lave er bellissnaps.

Bellis er jo en af de planter der skyder op ligeså snart foråret har bebuddet sin ankomst – uanset om det så bliver forår eller om det som i år, lige havde en detour på en månedstid hvor vi skulle igennem mere sne og slud inden foråret for alvor kom. Bellis er også kendt under navnet tusindfryd – så sidder du og tænker hvad det mon er for en blomst jeg snakker om. Så er den den lille hvide blomst man dårligt kan komme udenom i danske haver. Denne lille blomst kan man lave en ganske glimrende snaps af. Det er kun et spørgsmål om at tage blomsterne og putte i snaps i et par dage. Så kommer der en dejlig vidunderlig forårsfrisk snaps ud på den anden side. Det er super lækkert at kunne smage foråret på den måde. Specielt med en blomst som netop tusindfryd – som mange egentligt bare opfatter som en ukrudstsplante.

Så har du have, så er det bare igang med en klar svandboprgsnaps og et syltetøjsglas så vil du om et par dage have en dejlig snaps. Du er velkommen til at læse mere om denne snaps på http://kryddersnapsen.dk/kryddersnapse-essenser/bellis-tusindfryd-snaps

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *